Home Loyal Club Shows Ballon Galleri Presse Anmeldelser Kontakt Spørgsmål Links

 

 

Mega Ballon Mand

Mega Ballon Manden er vel nok det nummer jeg er mest kendt for.
Det er magisk når jeg forsvinder ind i kæmpe ballonen der bliver levende, hopper og forvandler sig til fantasi figurer, gris, kylling, snegl, ko og en skulptur af Salvador Dhali, også den dansk national sang kommer under behandling.

”Det lyder komplet vanvittigt når han taler inde i ballonen fyldt med helium”

Se fotos af Mega Ballon Manden - klik

Mega Ballon Manden findes i 4 forskellige versioner:
Den korte, 3-5 min.
Helium, dannebrog, kylling: 7-12 min.
Love Balloons.
Verden Inden I, 8-16 min.

Ide

I 91 fortalte en kollega mig om at man kunne kravle ind i en kæmpe gennemsigtig ballon, det var i øvrigt ham der indførte moderne ballon dekoration og ballon-figurkunst i DK. Don Gebhard som han hed udførte selv nummeret, bla. i dansk tv, så derfor holdt jeg mig selv fra nummeret. Men da han flyttede tilbage til USA i 1995 tog jeg nummeret op.

Inspiration til udførelse fik jeg blandt andet ved at se den moderne maske-teatergruppe Mummentanz, det viste sig hurtigt at ”min ting” var at benytte en fuld farvet kæmpe ballon, herved kunne jeg nemlig helt forsvinde så kun ballonen var synlig for publikum.

 

 

 

 

Udførelse

For at alle kan se løjerne har jeg konstrueret et 70 cm. højt scene bord, dette er nødvendigt for udsynet f.eks. ved arrangementer hvor gæsterne sidder ved borde således at kan alle se hvad der foregår.

En gammel Nilfisk Støvsuger puster ballonen op, det tager nøjagtig 72 sekunder.
Komisk striptease og vaseline gør det muligt at komme helt ind igennem den lille åbning i ballonen.
Inde i ballonen kan jeg ikke se ud derfor benytter jeg mærker i scenegulvet til orientering.
En stemme forvrænger tilsluttet headset gør at jeg kan snakke så det lyder som om ballonen er fyldt med helium. 

Ballonen er fyldt med luft så jeg har ilt til opholde mig derinde i max 8 minutter inden ilten er opbrugt.
I den lange version: ”Verden indeni” puster jeg luft ind i ballonen efter ca. 4 minutter.
Hvordan jeg får alle rekvisitterne med mig ind er en hemmelighed.

Så du 'Scenen er Din'?

Det var en komplet kopiering af Toons 98 version af Mega Ballon Manden der blev vist. Produktionsselskabet bag programmet har to gange forespurgt om jeg og duo Loyal Club vil deltage, vi takkede nej. Stor var min undren da jeg hørte at en kopist deltager i programmet med samme ide, samme koreografi og endda samme musik nummer! 
Han har intet at gøre med dette nummer, har intet bidraget med selv.

Kopi, efterligninger og tyveri

Jeg har intet imod at andre lader sig inspirere, jeg bliver rasende når jeg direkte kopieres!

Herhjemme er Mega Ballon Manden kopieret af flere. Bla. i et meget stort cirkus i Danmark 2004, også i andre danske cirkuser og nogle personer, senest en deltager i Scenen er din 2005. sidst nævnte stjal alt helt ned til mindste detalje, ja selv musik nummeret var det samme.

Trio Toons som jeg turnerede med fra 1998 til 2000 var der ofte Klaus eller Lars der udførte ballonnummeret, begge har siden udført nummeret i deres egne versioner siden i andre sammenhæng.