Gadeforestilling
Forestillingens navn er: “Den Profesionelle Idiot”
Oplev et rigtig energibundt
Original komik og artisteri af internationalt klasse. Toons er en særdeles rutineret og berejst artist. Han benytter enhver lejlighed til dialog med publikum og reagere spontant når der opstår uventede situationer.
Pressen skrev:
”Idioten” får festival-stemningen til at løfte seg mange hakk.
(VG: Norge)
Idioten holdt balancen både på den ethjulede cykel og i kontakten med sit publikum.
Her er hvad en solo- eller gadeforestilling kan indeholde:
Ethjulet cykel
ordløs artisteri og komik. Den ethulede cykel er et artistnummer, der kickstarter forestillingen med fuld fart. Artisteri og balance på højt niveau akkompagneret af cubansk mambo musik og svensk ska.
Støvsuger
Megaballonen pustes op med en gl. Nilfisk Støvsuger fra 1952. Hr. Nilfisk kan både puste og suge, og det kommer der mange gags ud af.
Megaballon
Oplev den originale og hysterisk morsomme ballonmand inde i en kæmpeballon. Små absurde historier udspilles når ballonmanden forvandler sig til alle mulige og umulige figurer og væsener.
Girafcykel
Idioten udfører dette klassiske gøglernummer på original vis, bla. med megaballon på hovedet og ukulele. Finalen på den 3 meter høje girafcykel inkluderer en ballon på hovedet og jonglering med ild. Et imponerende syn.
Sjippe
Fagter, forklaringer og nonsens. 2 frivillige blandt publikum kommer ind i manegen for at agere linestativ, men ender efter mange omveje med at svinge sjippetov.
Spindebolde
Børnenummer hvor barnet ender med at spinde hele 3 bolde på en gang. Jeg så engang et foto fra en gammel cirkusbog, som gav inspirationen til dette nummer. Teleskopstang og en rød bold sendes 7 meter op i luften, barnet griber det i nettet. Nummeret er venligst udlånt af Nils Poll, der også står bag den legendariske hat The Manipulater.
Ballongak
Mr Toons kan lave mere end 100 forskellige dyr og kun bruge en ballon til hvert dyr. Han kan også bruge 10 minutter på at lave ingenting ud af 20 balloner.
Publikums numre
Små og store opgaver udføres med hjælp fra publikum. Forestillingen foregår altid i samarbejde med publikum, dette sikrer direkte publikumskontakt fra start til slut.
Improvisation
Hvad gør man når en pludselig hund gør? Eller en hel børnehave er kommet for sent med bussen og ankommer efter forestillingen er gået i gang? Når mor eller far snakker i mobiltelefon? Man improviserer naturligvis! Der er meget der kan og meget der vil gå galt.