Soloforestilling
Original og komplet vanvittig artisteri for børn og voksne. Dette er en rigtig famillie forestilling!

Akrobatik, håndstand, ethjulet cykel, jonglering, fup og fiduser og naturligvis det berømte Megaballon nummer. Dialog og publikums-kontakt bevares fra start til slut.




Pressen skrev
Palle Bay Henriksen jonglerede med kegler og bolde og lejlighedsvis også et barn! (Helsingør dagblad)
Her er hvad en solo- eller en gadeforestilling kan indeholde:
Ethjulet cykel
Ordløs artisteri og komik. Den ethulede cykel er det artist nummer der kickstarter forestillingen med fuld fart. Artisteri og ballance på højt nevou accompagneret af cubansk mambo musik og svensk ska.


Støvsuger
Megaballonen pustes op med en gl. Nielfisk Støvsuger fra 1952. Hr Nielfisk kan både poste og suge, og det kommer der mange gags ud af.


Megaballon
Oplev den original og hysterisk morsomme ballonmand inde i en kæmpeballon små absurde historier udspilles når ballonmanden forvandler sig til alle mulige og umulige
figurer og væsener.



Girafcykel
Idioten udføre dette klassiske gøgler nummer på original vis, bla. med megaballon på hovedet og ukulele. Finalen på den 3 meter høje girafcykel består af ballon på hovedet og jonglering med ild. Et imponerende syn.



Sjippe
Fagter, forklaringer og nonsens. 2 frivillige blandt publikum kommer ind i manegen for at agere linestativ, men ender efter mange omveje med at svinge sjippetorv.


Spindebolde
Børnenummer hvor barnet ender op med at spinde hele 3 bolde på en gang. Jeg så engang et foto fra en gammel cirkusbog, dette gav inspirationen til dette nummer. Teleskop stang, en rød bold sendes 7 meter op i luften, barnet griber det i nettet. Nummeret er venligst udlånt af Nils Poll, der også står bag den legendariske hat The Manipulater.



Ballongak
Mr Toons kan lave mere end 100 forskellige dyr og kun bruge en ballon til hvert dyr. Han kan også bruge 10 minutter på at lave ingenting ud af 20 balloner.

Publikums numre
Små og store opgaver udføres med hjælp fra publikum. Forestillingen foregår altid i samarbejde med publikum, dette sikre direkte publikumskontakt fra start til slut.

Improvisation
Hvad gør man når en pludselig hund gør? Eller en hel børnehave er kommet for sent med bussen og entrere når forestillingen er gået i gang? Når mor eller far snakker i mobiltelefon? Man improvisere naturligvis! Der er meget der kan og vil gå galt / der er meget der vil gå galt.

